De indledende kampe for en selvstændig nation
Portugal kan spore sin oprindelse som selvstændig nation tilbage til 1128, hvor Dom Afonso Henriques (Afonso 1.) udråbte sig selv til Prins af Portugal. Portugal var dengang et grevskab under kongedømmet Leon bestående af området mellem Douro floden ved Porto og op til Minho floden, der i dag markerer grænsen til Spanien. Grevskabet var blevet tilbageerobret fra maurerne af en krigsherre fra Galicien i år 868 og havde siden været underlagt dels Galicien og dels Leon.
Afonso 1. indledte i 1127 godt presset af de adelige i grevskabet en krig mod sin mor grevinde Theresa, kendt som slaget ved São Mamede. Theresa ønskede blot at bevare magten i grevskabet, mens Afonso 1. og hans støtter ønskede selvstændighed. Afonso 1. vandt slaget ved São Mamede og efter endnu en sejr ved slaget ved Ourique i 1139 blev han udråbt som konge af Portugal af sine soldater.
I 1143 blev Portugal formelt anerkendt som et uafhængigt land, og i løbet af de næste godt 100 år generobrede Afonso 1. og de efterfølgende konger resten af det nuværende Portugal fra maurerne, og Portugal har siden haft stabile landegrænser ikke mindst i forhold til Spanien, som i øvrigt først fik generobret hele landet i 1492.
The Age of Discovery
Den portugisiske storhedstid ”The Age of Discovery” begyndte i 1415, hvor Henrique o Navegador (Henrik Søfareren) som den første portugiser sejlede ud og erobrede land på Nordafrikas kyst. Henrik Søfareren var den drivende kraft bag alle de portugisiske opdagelsesrejser indtil hans død i 1460. I 1494 delte Portugal og Spanien den uopdagede verden mellem dem efter en langvarig strid omkring at sejle vestpå til Indien. Portugal havde afvist ideen, men ikke desto mindre var det portugisiske Vasco da Gama, der fandt søvejen til Indien og ankom som den første europæer i 1498.
Portugal var på det tidspunkt en stormagt i Europa med et omfattende handelsimperium og adskillige større og mindre kolonier rundt om i verden. Koloniseringen fortsatte frem til midten af 1500-tallet, hvorefter jordskælv og to store pest-epidemier førte til faldende befolkningstal og økonomiske tab. I 1580 invaderede Spanien Portugal, og de to lande var derefter under fælles styre frem til 1640. I den periode tabte Portugal kontrollen over flere af kolonierne og over store dele af Brasilien til primært hollænderne men også englænderne. Efter selvstændigheden i 1640 genvandt Portugal dog kontrollen over nogle af de tabte områder.
Fra stormagt til kaos
De efterfølgende århundreder var dels præget af en tæt alliance med Storbritanien både handelsmæssigt, men også i krigene mod Frankrig og Spanien. Portugal nød også godt af Brasiliens rigdomme i form af guld, sølv og diamanter, det var gav blandt andet mulighed for de talrige udsmykninger af kirker og bygninger med de berømte blå azulejos (kakler), som man kan se overalt i Portugal.
En af de store begivenheder, der også prægede Portugal på den tid var jordskælvet i Lissabon i 1755, hvor mellem 40.000 og 60.000 portugisere mistede livet. Katastrofen havde selvfølgelig især stor betydning for Lissabon, men også for resten af Portugal, da det var med til at give den daværende regeringsleder og leder af genopbygningen Marquês de Pombal nærmest uindskrænket magt til at indføre reformer i landet. Læs mere om katastrofen i Lissabon her.
Da Frankrig invaderede Portugal i 1807 flygtede kongen til Brasilien, som blev udråbt til kongerige med Rio de Janeiro som portugisisk hovedstad, imens Storbritanien dominerede det politiske liv i Portugal. Brasilien erklærede sig uafhængigt i 1822, og det blev begyndelsen på en periode præget af politisk og økonomisk ustabilitet i Portugal med borgerkrige, civile og militære oprør og regeringskriser. Dette gav grobund for et voksende ønske om at afskaffe monarkiet og overgå til republikansk styre.
Monarkiets fald
I 1908 blev både kongen og kronprinsen myrdet på Praca do Comercio i Lissabon, og i 1910 overgik Portugal til at være en republik. Uroen fortsatte dog og mellem 1910 og 1926 var der i alt 45 forskellige regeringer, og Portugal var fortsat præget af interne stridigheder og politisk og økonomisk uro. I 1926 overtog militæret magten ved et kup, og det blev starten på et diktatur, der varede i næsten 50 år, det længst varende diktaturregime i Vesteuropa.
Det længst varende diktatur i Vesteuropa
I langt størstedelen af diktaturets levetid var António de Oliveira Salazar ved magten, og han holdt landet i et jerngreb i et fascistisk inspireret regime, hvor han støttet af kirken og det hemmelige politi PIDE undertrykte landets befolkning ved hjælp af censur, overvågning, systematisk politisk forfølgelse og snigmord på regimets modstandere.
Trods det åbenlyse diktaturregime lykkedes det Portugal at blive optaget i både FN og NATO, som ellers udelukkende optog demokratiske stater. Og selvom FN’s holdning var, at kolonimagter skulle afvikle deres koloniimperier, henviste Portugal til, at de slet ikke havde nogle kolonier, da de var indlemmet i landet som oversøiske territorier/provinser. I 1961 tilbageerobrede Indien de sidste portugisiske kolonier i landet, og det blev startskuddet til, at flere afrikanske kolonier gik til væbnet modstand mod det portugisiske styre i landene. De sidste kolonier blev dog under portugisisk styre frem til diktaturets fald i 1974.
Nellikerevolutionen
De opslidende kampe mod oprørsbevægelserne i de afrikanske kolonier var det der internt i militæret fik modstanden mod regimet til at vokse. Og den 25. april 1974 indledte venstreorienterede militærfolk en stort set ublodig revolution, også kendt som nellikerevolutionen. Navnet opstod, da soldater blev sendt ud for at nedkæmpe oprøret, men i stedet tilsluttede sig det, hvorefter befolkningen stak nelliker i deres geværløb. Efter revolutionen blev alle portugisiske kolonier afviklet, og landet indførte demokratiske reformer.
Portugal er i dag et demokratisk land, og de blev medlem af EU i 1986. Efter landets indtræden i EU har der været en periode med økonomisk vækst, men Portugal var et af de lande i EU, der blev hårdest ramt af finanskrisen i 2008 og havde derefter både en høj statsgæld og en høj arbejdsløshed. Forskellige økonomiske reformer har gjort, at både arbejdsløshed og statsgæld er faldet, dog er de sociale og økonomiske forskelle i befolkningen blevet større.
Salazars skygge
Selvom det i dag er 45 år siden, at diktaturregimet blev styrtet og næsten 50 år siden Salazar døde, så præger han stadig landet og befolkningen på flere måder. Flere steder kan man se hans våbenmærke på statslige bygninger, ligesom de huse han beordrede bygget til den almene befolkning, alle huse skulle have en dør og to vinduer ud mod vejen, kan ses i mindre byer og landsbyer.
Et emne som koloniseringen er også stadig en politisk varm kartoffel, i hvert fald delvist som konsekvens af Salazars fastholdelse af de sidste kolonier. Der er i dag intet museum, der har en gennemgribende fortælling om ”The Age of Discovery”, dels er ikke alle portugisere lige stolte af især de tab af menneskeliv der fulgte med koloniseringen, og dels er de portugisere der gerne vil fortælle historien i et dilemma, da de ikke vil slås i hartkorn med Salazar.
Clean & Safe - COVID-19 certificering
Portugal er et af de lande, der har klaret sig bedst i forhold til håndteringen af coronavirus, i hvert fald når man ser på sammenlignelige lande som Spanien og Italien. En af hovedårsagerne er nok, at Portugal fra starten overvågede virussens udvikling og hurtigt og effektivt lukkede landet ned. OECD har også fremhævet Portugal som det land med flest initiativer til at bekæmpe coronapandemien....