Torsdag kl 10 skulle jeg på Free Guided Imprescindible Tour i Lissabon, og der var mødested på Praca do Comercio. Da klokken blev 10 var der ikke andre deltagere til den engelske tur, så jeg havde valget mellem at vente til kl 12 og se om det blev bedre eller tage den spanske tur, det var ikke et svært valg. Så jeg gik en tur i Alfama kvarteret, som er Lissabons ældste kvarter med små smalle gader, og masser af restauranter hvor du kan opleve den særlige portugisiske musikart Fado. Det siges, at vil du opleve Fado i Lissabon, skal du tage til Alfama kvarteret.

Kl 12 prøvede jeg igen, og der var heldigvis 2 andre (hollændere), der også skulle med. Vores guide Joao fortalte rigtig meget om Portugals og Lissabons historie startende med Praca do Comercio, som blev bygget efter det store jordskælv i Lissabon i 1755, hvor det kongelige palads lå før jordskælvet. Praca do Comercio ligger flot ned til floden Tejo med flere hyggelige cafeer og restauranter og forskellige kulturoplevelser.

På turen fik vi blandt meget andet vist Rossio togstationen, som er et af de fineste eksempler på den neo-manuelinske byggestil. Den neo-manuelinske artitektur er en romantisk udgave af den særlige portugisiske manuelinske arkitektur, som du kan se overalt i landet, hvor klostret i Batalha og Jeronimos klostret i Lissabon er de mest storslåede eksempler. Praca do Rossio, som ligger i Baixa-bydelen, lige ved togstationen er en af byens helt centrale pladser og samtidig det ældste eksempel på portugisisk fortovskunst. Pladsen har gennem tiden været centrum for alt lige fra fejringer, krige og henrettelser. Midt på pladsen står en statue af Kong Pedro IV, som udover at være konge af Portugal (dog nok mere af navn end af gavn), var den første portugisiske konge af Brasilien.

Det er en utrolig spændende historie som landet har, fyldt med erobringer, krige, borgerkrige, fascistregime, og det altødelæggende jordskælv i Lissabon, som ødelagde de fleste af byens bygninger og kostede mellem 40.000 og 60.000 mennesker livet. Genopbygningen af Lissabon stod den daværende regeringsleder Marquês de Pombal for, en kontroversiel men visionær leder, der forholdsvist hurtigt fik genopbygget byen. Undervejs på turen kom vi også til Largo do Carmo i Chiado-bydelen, som har en helt central historisk betydning for portugiserne. Nellike-revolutionen i 1974 som betød afslutningen på 48 års fascistisk diktatur i landet startede på Largo do Carmo foran Nationalgardens hovedkvarter. Den fejres stadig hvert år den 25. april.

Efter rundvisningen i den centrale del af byen, hvor jeg blandt andet også hørte om Fernando Pessoa, tog jeg i den nærmeste boghandel og købte hans bog The Disquiet. Derefter spiste jeg sen frokost på den hyggelige Largo do Carmo og gik lidt rundt i byen og genså nogle af de steder, hvor rundvisningen havde været. Under frokosten faldt det på plads, hvor næste stop skulle være. Der skal altid lidt koordinering til, især hvis det er til et område af landet, hvor der ikke er så god kollektiv trafik. Valget faldt på Batalha, som skulle have et imponerende kloster, og derfra kunne jeg også komme til Fatima, og til Tomar og Alcobaca, som guiden anbefalede. Men det krævede en bil, og den samt hotel fik jeg bestilt mens jeg nød byliv og musik på Largo do Carmo.