Mange af de kager som serveres rundt om i Portugal er oprindeligt lavet i de portugisiske klostre for flere hundrede år siden.

Portugals første kloster i Alcobaca blev grundlagt i 1153 af Portugals første konge Afonso 1., og i de efterfølgende århundreder blev der bygget flere hundrede klostre i Portugal, og små og større byer opstod i forbindelse med klostrene. Det var mere reglen end undtagelsen at klostrene blev anlagt før byerne. I 1834 da den portugisiske stat nationaliserede klostrene, deres jorde og besiddelser var der over 500 klostre i Portugal.

I både munke- og nonneklostre brugte man en stor mængde æggehvider til at stive klædedragterne med, og det gav en lige så stor mængde æggeblommer som blev til overs. Det var meget almindeligt, at man i klostrene brugte de overskydende æggeblommer til at lave kager med, og traditionen med at portugisiske kagers primære ingrediens er æggeblomme eksisterer stadig den dag i dag.

Det var almindelig kendt – men ikke noget man talte om – at de portugisiske adelsmænd på mere en måde tog for sig af retterne i nonneklostrene. Nogle går endda så vidt som at kalde datidens nonneklostre for bordeller. Det var dog ikke velset, at det var for åbenlyst hvad der foregik, så der blev ikke talt om det i offentligheden. I stedet talte adelsmændene i en form for kode, når de skulle beskrive nonnerne i de enkelte klostre, og hertil var kagenavnene velegnede.

Det portugisiske ord for nonne er freira, og der findes stadig en del kager der knytter sig til datidens udskejelser, heriblandt

Beijinhos de freira (nonnens kys)

Barriga de freira (nonnens mave)

Gargantas de freira (nonnens hals)

Mimos de freira (nonnens forkælelse)

Papos de Anjo (en engels kinder)

Pescocos de freira (nonnens nakke)

Toucinho do céu (bacon fra himlen, nonner med store lår)