Tirsdag skulle jeg så flytte hostel, og jeg havde aftalt med Castilho 63, at jeg kunne komme om formiddagen og stille min bagage der, indtil jeg kunne tjekke ind. De første dage i Lissabon var jeg træt, formentlig flad ovenpå alle oplevelserne, varmen i Alentejo og den lidt kedelige start i byen. Selvom det er fantastisk og sjovt at rejse rundt på den måde, er det også lidt anstrengende især efter tre uger, så jeg havde virkelig bare brug for at slappe af og komme lidt til kræfter. Så da jeg havde afleveret bagagen, gik jeg over i den nærliggende park Parque Eduardo VII, var oppe for enden af parken og se udsigten udover byen, virkelig flot, og så lagde jeg mig ellers og slumrede lidt på græsset.

Da jeg kunne tjekke ind på mit nye hostel, gik jeg op og pakkede ud og sov en time mere. Min aftensmad spiste jeg på en rigtig god italiensk restaurant lige udenfor hostellet. Så sad jeg lidt i hotellets bar og skrev lidt og gik i seng igen, en rigtig slappedag.

 

Onsdag tog jeg igen bussen ud til Belém kvarteret for at se både klostret og Belém tårnet indefra. Igen virkede klostret imponerende når man ser det udefra. Jeg kom fra morgenstunden, det vil sige inden de åbnede kl 10, og selvom der var en del andre turister var det sådan ok med ventetid og plads til at gå rundt inde i klostret. Først så jeg klostrets kirke, som var smuk, men det der interesserede mig mest var kisterne med Luis de Camões som er en berømt portugisisk forfatter fra 1500-tallet og Vasco da Gama, som var den portugisiske opdagelsesrejsende, som i 1498 nåede Indien og grundlagde handelsvejen mellem Indien og Portugal.

Selve klostret er et imponerende bygningsværk bygget i den særlige portugisiske byggestil manuelin, som referer til Kong Manuel I, som regerede i 1501, da byggeriet af klosteret blev sat i gang. Klosteret blev bygget til ære for Vasco da Gama og blev finansieret af de såkaldte ”peber penge”, som var en skat man skulle betale dengang for handel med krydderier fra Afrika og Østen. De mange søjler i kirkerummet og i haven inde i klosteret er udsmykket med forskellige referencer til søfarten og de opdagelsesrejsende.

I klosteret var der en udstilling over portugisisk og verdens historie fra omkring år 1500 og op til i dag, ligesom der også var et helt rum med en udstilling over Alexandre Herculano og hans kiste, en portugisisk forfatter, historiker og samfundskritiker fra 1800-tallet. Derudover står Fernando Pessoas kiste også i klostret. Fernando Pessoa var en meget berømt portugisisk poet, som kun fik udgivet ganske få bøger, mens han levede, men som efterlod sig mere end 27.000 skrevne sider ved sin død. Kisterne med to af de tidligere portugisiske konger, nemlig Kong Manuel I og Kong Joao III ligger også i klosteret.

Læs mere om nogle af de mest berømte portugisere her.

Efter besøget på klostret gik jeg hen til Belém tårnet, hvor der var en lang og langsom kø. Jeg opgav at stå der midt i middagsheden og svede, så at se tårnet indvendigt må vente til en anden gang. Jeg tog bussen ind til byen igen for at spise frokost på Nata Lisboa, som er en (koncept)cafe jeg har været på i Porto nogle gange. Der plejer man at kunne få en billig og udmærket frokost, med en pastel de Nata til. Telefonens gps ledte mig også til den adresse jeg kunne finde, der lå bare ikke længere nogen Nata Lisboa. Til gengæld var jeg nu oppe på en af Lissabons syv høje, lige ved siden af Castelo de Sao Jorge borgen, som også er en af de oplevelser, der bliver anbefalet i Lissabon.

Castelo de Sao Jorge borgen ligger også smukt oppe på højen og giver en flot udsigt over byen. Borgen er Lissabons ældste bygningsværk og oprindeligt bygget af maurerne i det 11. århundrede. Efter at Portugals første konge Afonso I erobrede Lissabon i 1147 blev borgen ombygget og udvidet og brugt som kongelig residens, og i flere hundrede år fandt der adskillige kroninger sted her. Fra omkring 1580 fik borgen en mere militær rolle og var en vigtig del i forsvaret af Lissabon. De militære bygninger blev efterhånden så fremtrædende, at de dækkede mange af de gamle ruiner, som først blev genopdaget i 1938-1940 under et større restaureringsarbejde på borgområdet, og som man stadig kan se i dag. Castelo de Sao Jorge borgen er bestemt et besøg værd.

På vej hjem fra borgen så jeg nogle af de her free guided tours i gang inde på Rossio pladsen, dem som der efterhånden er i alle større europæiske byer, hvor du kan komme på et par timers gåtur rundt i byen og høre om byens historie. Det findes selvfølgelig også i Lissabon, så jeg gik hjem og bestilte en tur til næste dag kl. 10.