Mandag tænkte jeg “op på hesten igen” og tog ud til Belém kvarteret ca 6 km udenfor Lissabons centrum. Det er meget nemt at komme derud, der går en bus fra Praca da Figueria, linie 714, og det koster 2 euro hver vej. Jeg stod af ved Jeronimos klosteret og gik sammen med mange andre turister forvirret rundt og ledte efter billetsalget, indtil det gik op for mig, at der var lukket om mandagen. Jeg havde i forvejen læst, at udover klostret og Belém tårnet burde man også se Padrao dos Descobrimentos, som er et over 50 m højt monument for de portugisiske opdagelsesrejsende. Ligesom Berardo museet også skulle være et besøg værd.

Padrao dos Descobrimentos er også flot og viser trods alt den portugisiske stolthed over deres fortid som stormagt, men det slog mig, at det er forbløffende lidt de gør for at prale af det. Mange portugisere har et lidt ambivalent forhold til denne her del af deres forhistorie, dels fordi koloniseringen medførte tab af menneskeliv ikke mindst i de områder der blev koloniseret, men også fordi deres tidligere diktator Salazar fremhævede koloniseringen, og er der noget man ikke vil i Portugal i dag, så er det at være i tråd med Salazar. Samtidig er det helt generelt et meget lidt selvhævdende folk. De praler ikke og de skilter ikke med det, men jeg ville nu godt have set en form for museum over den del af deres historie, men jeg fik oplyst, at det ikke findes, og det til stadighed diskuteres politisk om der skal opføres et museum der viser den del af historien. Det koster 6 euro at komme ind i monumentet, men det eneste du får ud af det er et udsigtspunkt på toppen. Jeg synes ikke det var det værd. Til gengæld sad jeg et stykke tid nedenfor monumentet og lyttede til en rigtig god gademusikant, der var i det hele taget en rigtig god og afslappet stemning i Belém kvarteret.

 

Så gik turen til Belém tårnet, der er ca 10 minutters gang fra monumentet. Tårnet ligger helt ud til vandet, meget flot, men ligesom Jeronimos klostret lukket om mandagen, så det blev kun til billeder. Derefter gik jeg på Berardo museet, som har en fin stor samling af moderne kunst fra 1900 og op til i dag. Der er værker af både Dali, Picasso og Andy Warhol. Meget af det moderne kunst forstår jeg mig ikke på, men det er sjovt at se, og de havde en særudstilling af Charlotte Salomon (kunstnernavn Charlotte Kann), en tysk jødisk kvinde, som døde i Auschwitz i 1943. Hun både sang og tegnede, og der var en imponerende samling af tegninger over hendes (kærligheds)liv og nazisternes indtog i Tyskland. Udstillingen hed Life or Theater? Og var absolut det hele værd. Og som dansker var det også sjovt at se, at de havde et rum for COBRA kunstnerne, hvor der blandt andet var et maleri af Asger Jorn.

Da jeg kom tilbage til centrum, havde jeg på forhånd fundet et hostel i den pæne ende af byen, ude for enden af Avenida da Liberdade i en sidegade. For ikke at havne i samme situation som da jeg ankom til byen, tog jeg ud og så på stedet og bookede 3 nætter fra om tirsdagen til i alt 140 euro. Hostellet hedder Castilho 63 og ligger i et virkelig pænt og roligt kvarter, så det gav ro at vide, at her skulle jeg være de næste dage. Jeg spiste aftensmad på en af de små hyggelige cafeer på Avenidaen, hvor jeg fik en sandwich, chips og sodavand for 8 euro, hvilket er billigt i Lissabon, hvor prisniveauet ellers er næsten som i Danmark på restauranterne.