Lørdag morgen kørte jeg til marked i en by omkring 40 km væk fra Evora, som hedder Estremoz. Min husvært havde anbefalet mig markedet, som i hvert fald er der hver lørdag morgen. Det var bestemt også hyggeligt, men egentlig nok som markeder er flest. En form for loppemarked blandet med grøntsager og andre madvarer, men jeg gjorde en sjov opdagelse, da jeg fandt et gammelt dansk metalskilt midt imellem alt det portugisiske. Sælgeren sagde at han havde fundet det i Frankrig, det gjorde det ikke mindre sjovt. Nå men dels var det for dyrt og dels ville det aldrig kunne have været i min rygsæk, så det blev liggende.

Efter Estremoz kørte jeg til Elvas, en smuk gammel fæstningsby beliggende ca. 15 km fra den spanske grænse. Det var så vanvittigt varmt, at jeg droppede at gå rundt i byen, som ellers er på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af de store fæstningsanlæg og bymure. Jeg koncentrerede mig om et af fæstningsanlæggene Forte da Graça, som er et imponerende bygningsværk som ligger på en høj lige udenfor byen. Fortet er fra 1792 og set oppefra med alle dets bygninger og bastioner har det en nærmest stjerneagtig form. Fortet havde været bemandet af en guvernør og hans soldater og havde også huset både et hospital og adskillige fangehuller, og det var i det hele taget et bygningsværk som det var spændende at gå på opdagelse i, masser af kringelkroge og masser af plads til fantasien. Havde det ikke været næsten 40 grader, havde jeg også været der længere. Helt klart turens højdepunkt. Efter at fortet var ophørt med at have en militær funktion var der flere steder blevet malet portugisiske vittighedstegninger af soldater på væggene. Også der var det tydeligt, at portugiserne ikke tager sig selv så alvorligt, måske lige lidt nok engang imellem når man tænker på hvad de trods alt har udrettet og kæmpet for tilbage i tiden.

Efterfølgende kørte jeg de godt 80 km tilbage til Evora. Alentejo er en region hvor man kører meget, og jeg tror det kunne være rigtig spændende at følge deres vinrute en dag, men det kræver noget mere tid end jeg valgte at bruge der. Tilbage i Evora skulle jeg fylde benzin på bilen, så jeg kørte ind til en tank, hvor der var en kvinde i betalingsskranken. Jeg kunne ikke finde ud af at åbne benzindækslet, så jeg spurgte hende om hjælp. Det kom vi ikke meget længere af, og selvom vi talte to forskellige sprog, var det tydeligt, at vi var lige lidt bilkyndige. Så jeg ventede på hendes kollega, og det tog ham mindre end et minut at finde knappen til at åbne dækslet. Typisk.

Derefter hen til AVIS, som kørte mig ind til Evora, hvor der nu endelig var tid til at se lidt på selve byen, som virkelig er en smuk og velholdt middelalderby og bestemt et besøg værd og ligesom Elvas er den på UNESCO’s verdensarvliste. Først var jeg i katedralen, som efter sigende er den største katedral i Portugal. Man kan komme op på taget af katedralen, op til klokketårnet, som har fire store klokker, det var sjovt at være så tæt på klokkerne men godt jeg ikke var der da de ringede. Derefter forbi resterne af det romerske tempel, som er midt i byen. Og så besøgte jeg byens universitet fra 1559, som er Portugals næstældste efter det i Coimbra, meget smuk bygning hvor der i hvert af undervisningslokalerne i stueetagen er de karakteristiske blå azulejos, og i hvert lokale viser de en del af den portugisiske historie. Sådan er det typisk for azulejos, de udgør ofte en historisk eller kulturel fortælling om fx et dramatisk slag i middelalderen eller som her på universitetet i Evora, hvor nogle af titlerne på azulejos fortællingerne er ”Plato underviser hans følgere” eller ”Aristoles underviser Alexander den Store”. Evora har mange andre spændende bygninger, museer og kirker, men varmen satte igen en stopper for mit aktivitetsniveau, og jeg tilbragte resten af dagen og aftenen med at nyde stemningen på Praca do Giraldo. Hver aften i sommerperioden er der musik på torvet, virkelig hyggeligt.