Torsdag var det så tid til min første Yellowbus tur, den røde rute. Bussen kører hver time fra hvert stop startende fra Ponta Delgada kl. 8.30, og den sidste bus kører kl. 16.30 derfra.

Turens første stop var byen Ribeira Grande på nordkysten, øens næststørste by. Byen har masser af historie og er på den måde interessant, men den time jeg var der sagde den mig ikke meget. Jeg vil derfor lade det være op til andre at give en mere uddybende beskrivelse af byen.

Næste stop var Salto do Cabrito, et smukt lille vandfald på vejen fra Ribeira Grande til Caldeira Velha og Lagoa do Fogo. Skiltningen er fin, men er du ikke i bil, så tror jeg at Yellowbus er den eneste mulighed, medmindre du vil gå fra Ribeira Grande. Turen fra vejen ind til vandfaldet er ikke så lang, men der er nogle højdemeter både op og ned på vejen. Højdemeter er normalt ikke en af mine spidskompetencer, men der blev alligevel tilbagelagt en del her på Sao Miguel.

Caldeira Velha er en meget smuk naturpark, som er klassificeret som et “Natural Monument”. Derfor er der også oprettet “Caldeira Velha Environmental Interpretation Centre”, som skal medvirke til at fremme forståelsen af vigtigheden af at beskytte naturens ressourcer med fokus på Caldeira Velha naturparken. Udstillingen giver også et billede af øernes vulkanske oprindelse, især med fokus på Fogo vulkanen. Men centret er kun en ting, det der slog mig mest var den frodige natur, og de enorme mængder af bregner i parken. Derudover var der fire naturskabte bassiner med vand fra varme kilder, i tre af bassinerne var vandet (nedkølet til) 35 grader, i det sidste til 25 grader. Der lugter bare lidt af svovl, men jeg synes nu ikke det hang fast i min badedragt efter vask.

Sidste stop på dagens tur med Yellowbus var Lagoa do Fogo, ildsøen, som ligger i et gammelt vulkankrater. Det var nok det mest imponerende syn for mig på hele øen. Selvom det var overskyet, kunne man alligevel se det grønlige skær i vandet, meget smukt. Et dansk par som jeg mødte on/off i Yellowbussen i løbet af dagen fortalte mig, at det var muligt at gå fra toppen af vulkankrateret og ned til søbredden. Ned af en enorm mængde af trappetrin af varierende højde (op til 50cm høje), som er bygget ind i kratervæggen. Det var en hård tur ned, og endnu hårdere tur op. Men det var det hele værd. Der er noget meget specielt ved at stå ved søbredden i bunden af et vulkankrater.

Du kan læse om min tur med Yellowbus' anden rute på Sao Miguel her.