Vel ankommet til Azorerne, nærmere betegnet Sao Miguel, som er hovedøen, efter en lang men meget rolig flyvetur. Fra Danmark tager det omkring 5 timer at flyve til Azorerne, jeg fløj med Norwegian direkte fra Billund til Ponta Delgada. Det viser sig, at den eneste transportmulighed fra lufthavnen til byen, medmindre du har lejet en bil, er taxi. Til gengæld koster den også kun 9 euro inkl. bagage. Det værelse som jeg har, har jeg umiddelbart kun et vejnavn men intet nummer til, så det giver lidt udfordringer for chaufføren, som ringer til en ven, dog uden succes. Vi kører hen til vejen og stille og roligt ned af den, og heldigvis kommer jeg i tanke om, at jeg har fået flere mails fra udlejer, og i den første står vejnummeret - og gudskelov for det, ellers havde jeg vist aldrig fundet det.

Jeg vil lige benytte lejligheden til at slå et slag for det sted jeg boede: Santo Antonio Room på Rua Joao do Rego 61 i Ponta Delgada. Et lille værelse godt nok, men der var kun to andre gæster i huset de første dage, og der var to badeværelser og køkken samt mulighed for at vaske tøj. Det ligger ca. 10 minutters gang fra byen, og jeg betalte 150 euro for ti nætter. Jeg synes det var et fund. Det eneste man skal vænne sig til i Ponta Delgada er, at flyene nærmest flyver lige over hovedet på en, i hvert fald i den ende af byen, men virkelig en god mulighed for en low budget ferie her.

Den første dag, tirsdag, brugte jeg på at få handlet, pakket ud, hvilet mig og så ind og se lidt på byen. Om onsdagen mødtes jeg med en god bekendt om formiddagen. Han var på Azorerne for tredje gang og skulle hjem onsdag eftermiddag, så han havde lige et par timer til at fortælle om de vigtigste ting at se på øen, hvordan transporten fungerede, også mellem øerne, lidt om øens historie, og så viste han mig også rundt i byen. Det skulle være alle forundt at have sådan en privat guide et par timer. Jeg havde i hvert fald stor glæde af det.

Onsdag eftermiddag brugte jeg på at vandre lidt rundt i byen, sådan på må og få for bare at indsnuse atmosfæren og få en fornemmelse af hvor tingene lå. Sad og slappede af og læste lidt i en af byens parker, og skulle som altid når jeg ankommer til Portugal finde en cafe, hvor jeg kunne få et glas portvin og en pastel de Nata, det er min absolutte favoritkombination af mad og drikke. På den lokale cafe lige ved kirken fik jeg begge dele og en lille flaske vand for 3 euro. Jeg var meget begejstret for prisen og den flinke tjener, men da jeg vendte tilbage et par dage senere var prisen steget lidt og portvinsmængden sunket, og der var en ny knap så flink tjener, men det var stadig billigt.

De fleste måltider tilberedte jeg selv hvor jeg boede, primært for at spare penge, men også fordi jeg ofte er træt om aftenen, og derfor hellere vil sidde hjemme på værelset end ude på en cafe eller en restaurant. Derfor har jeg ikke så mange anbefalinger om spisesteder i byen.